Flot restaurant med gode tilkørsels- og parkeringsforhold i den midt-sønderjyske by Toftlund (ca 3.500 indbyggere + stort opland) og nabo til Brundtland Golfhotel (22 luksuriøse hotel-ejerlejligheder bortforpagtes til seriøse restaurationsfolk med den rette faglige og økonomiske baggrund.
Restauranten er Toftlunds eneste rigtige restaurant, så for de rette branchefolk vil der være endog meget store muligheder her og måske kan det pt nedlukkede Brundtland Golfhotel med 22 hotel-ejerlejligheder til-forpagtes, da de ikke kan genåbnes uden adgang til restaurant i h t lovgivningen.
Længerevarende forpagtningsaftale ønskes.
Golfbanen er pt midlertidig nedlukket, men søges genåbnet snarest ved den rette økonomiske driftsmodel.
Restauranten er beliggende i det til golfbanen i 2001 opførte klubhus, en arkitektonisk spændende bygning i røde teglsten/tegltag/thermovinduer og et gedigent materialevalg.
Adgangen sker fra den asfalterede parkeringsplads via stor gennemgående hall i 2 etager med elevator og vindelstappe til 1. sal, hvor der er toiletter, garderobe og 2 flotte møde- og selskabslokaler hver godkendt til 150 personer, det ene med depotrum, det andet med pej, stor bar og anretterkøkken samt separat vareelevator direkte til køkkenet i stueetagen. Begge har parketgulve og en god akustik samt en enestående udsigt over baneanlægget.
I stueetagen ligger cafèen med ca 60 pladser, bar og et velindrettet køkken og grovkøkken med alt i maskiner og udgang til lukket varegård med nyere køle- og fryseanlæg samt toiletfaciliteter. Mulighed for tilleje af lagerrum i greenkeepergården.
Hele bygningen er iflg BBR 650 m2, vi mener faktisk, den er væsentlig større. Restarealet udgres af rengøringsrum, reception (kan evt tillægges restauranten) og proshop (kan evt tillægges restauranten og anvendes osm mødelokale) samt flotte omklædnings- og badefaciliteter for m og k med toiletter.
Alt er i en meget høj standard, men har været midlertidig nedlukket nogle år.
Omsætningen lå tilbage i 2016 på 4-5 mio excl moms, men der er et væsentligt større potentiale, når golfanlægget genåbnes - ikke mindst p gr a et i dag væsentligt højere prisniveau end dengang.
Potentialet kan ligge i en daglig a la carte restaurant, selskaber, fester, selskaber, kroballer, evt ophold ved samarbejde med hotelejerforeningen, diner transportable, ældremad etc.
Ligger lige ud til den stærkt befærdede Kolding-Tønder-Rømø landevej og ved hovedgaden (Østergade) i Toftlund, der har et godt forenings- og kulturliv med stor teatersal, biograf, bus-terminal, 2 supermarkeder og ca 30 udvalgsbutikker, daginstitution, skole, studenterkursus, friluftsbad og tennisbaner samt idrætscenter med stadion og 3 haller er nærmeste naboer sammen med et skov-/plantageområde med et rigt dyreliv. Kun ½ times kørsel til Rømø, Ribe, Tønder, Haderslev, Åbenrå og den dansk-tyske grænse og lige i hjertet af Sønderjylland og uden konkurrence i byen gør, at der her kan skabes en virkelig sund forretning af de rette forpagtere.
Kun seriøse henvendelser fra branchefolk med tilstrækkelig økonomisk ballast ønskes.