Golfstien 21, Fanø Vesterhavsbad, 6720 Fanø

Ny-stråtækket luxus fritidshus direkte til 17. green på Fanø Golflinks sælges

Med en beliggenhed direkte til 17. green og med et splinternyt Fanø-stråtag kan man godt kalde dette fritidshus for "enhver golfspillers drøm" : Enestående udsigt fra såvel stuen som 1. sal over hul 16 og 17, 17. green 3 m neden for terrassen og klubhus, 18. green og 1. tee inden for nogle få hundrede m i gangafstand sammen med tennisbaner, minigolfbaner, restauranter og busstop.

Huset er opført af nuværende ejer i 1999 i træ/stråtag/vedligeholdelsesfrie plast-thermovinduer og opvarmes med brændeovn, varmepumpe og el (radiatorer og gulvvarme) og sælges med alt indbo (undtagen få personlige ejendele) til overtagelse efter aftale. Stråtaget er splinternyt og naturligvis udført af en ægte Fanø-tækkemand i bedste kvalitet og repræsenterer alene en værdi på ca 250.000.
Bebygget 118 m2, boligareal 175 m2 + uisoleret udestue 17 m2 og 2 små depotrum til havemøbler og golfudstyr på tilsammen ca 2 kvm. Gode læfyldte terrasser.

Indeholder: hall m/klinker og adgang til stort badeværelse m/bruser samt stort soveværelse med mange skabe og skuffer. Kombineret opholds- og spisestue (2 trin niveauforskel) med udgang til hhv sydvendt gårdhave og vestvendt terrasse mod golfbanen og begge med adgang til udestuen. Stort køkken med alt i hvidevarer og direkte adgang til bryggers/bagindgang samt udgang til overdækket bagindgang. Fra spisestuen adgang til stort soveværelse. På 1. sal i gavlen mod vest stor opholdsstue med fantastisk udsigt over golfbanen, alrum/kontor/legerum i midten med 2 sovepladser og 2 store kviste, soveværelse i gavlen mod øst og stort badeværelse m/bruser samt sauna.
Alt i hvidevarer, fællesantenne med mulighed for IP-telefoni og internet.
Ved huset er anlagt 2 p-pladser og der medflg. andel i stort fællesareal matr 126 fr Rindby - grundens areal ved huset er 1.287 m2.
Udlejningskontrakt med DANIBO skal respekteres (skiftedag lørdag, indtægt til ejer ansl 100.000, blokeret for udlejning i ugerne 46-10, forbeholdt ikke-rygere, har kun været udlejet de sidste par år, ellers anvendt privat og fremstår overalt særdeles velholdt.
Sælger har netop fået pålagt helt nyt stråtag for 250.000 ved det lokale tækkefirma, men har valgt fortsat at sælge huset med det nye stråtag til kun 4.850.000, så her har sælger reelt givet et prisnedslag på 250.000.
En af nabogrundene i samme udstykning blev ubebygget solgt i 2019 for 2.850.000, så her er virkelig tale om et godt køb og med en formidabel beliggenhed og udsigt.


For uforbindende fremvisning eller supplerende oplysninger : ring til vort kontor 75 136300 - aften/weekend 0045 24857612 .

Vi forventer stigende efterspørgsel på danske feriehuse til leje og køb, så det er et rigtig godt tidspunkt at investere nu.

BEDRE BELIGGENHED FINDES SIMPELTHEN IKKE - DEN SKAL OPLEVES OG SES MED EGNE ØJNE OG VIL VÆRE ENHVER GOLFSPILLERS DRØM !